Skæring Strand er et sommerhusområde med en stor procentdel helårsbeboelse, hvoraf nogle er ulovlige. Området står nu overfor at skulle overgå til byzone. Dette betyder store ændringer for mange borgere, og ikke alle kommer til at kunne blive boende. 

Af Sarah Rothkegel Sternberg

Et hjem i skønne omgivelser
Bølger rammer blidt den våde strandkant. Tang ligger i dynger omgivet af sten og muslinger. I horisonten kan man se Aarhus havn skyde op bag en let tåge. En hejre står ude i det lave vand, imens måger skriger omkring den. Skæring Strand er ren idyl, hvilket er en af grundene til, at mange har valgt at bo her. Langs stranden står hybenbuske grønne med orange frugter, og bag dem ligger rækker af huse. Mange af husene er små, men det er tydeligt at flere store huse med glaspartier og betonmure langsomt skyder op. Det er en af de forandringer, borgere i området frygter vil ske i større grad, når Skæring Strand formentlig overgår til byzone.

Steen Pedersen er en af dem, som er bekymret for fremtiden. Han har lovligt boet i området siden 1981 og er formand for en grundejerforening. Han bruger sin fritid på at kæmpe for, at Skæring Strand beholder sin charme. Det er hans hjem og hans hjertebarn.

”For mange år siden, fra mange sider, ønskede man at få lov at bo herude hele året og ikke at få det som et parcelhusområde. Jeg tror faktisk aldrig, det har været noget ønske, sådan blandt dem jeg har kendt i mange år,” fortæller Steen.

Forandring i sigte
I 2017 kom forslaget om, at området skulle blive byzone. Dette vil hjælpe kommunen med at stoppe ulovlig beboelse, og giver borgerne mulighed for at bo der hele året. Problemet ligger i, at der er store forskelle på krav til huse og byggeregler både i forhold til huses afstand til skel, deres højde, og hvor meget af en grund som må bebygges.

Hvis Skæring Strand overgår til byzone, vil de huse, der bliver bygget, være større, højere og meget tættere på naboerne. For en person, der har boet i området i mange år, betyder det, at havudsigt forsvinder, nabohuse kommer til at skygge for sol, og områdets grønne karakter vil formindskes. I øjeblikket kæmper borgerne for, at de kommende regler ikke følger dem for byzoner, men at de kan finde en mellemvej, som alle er tilfredse med.

Udover regler for kommende bebyggelse, skal ældre huse også leve op til nyere standarder for varmetab, hvilket størstedelen af husene ikke gør. Steen fortæller, hvordan de blandt naboer har snakket om, at hvis man kan renovere et hus for en halv million vil det være værd at gøre det. Hvis det ikke er muligt, vil det bedre kunne betale sig at flytte.

Da der i 2017 var afstemning om, hvorvidt området skulle overgå til byzone, troede Steen, blandt andre, at det ville blive et nej. Omkring 7 huse skulle have stemt anderledes, for at det ikke var blevet et ja. Folk havde især troet at grunde med huse, som aldrig ville blive godkendt til helårsbeboelse, ville stemme imod. Det blev dog klart, at siden det ville være for omfattende at renovere husene, ville ejerne kunne tjene en del penge på deres grunde, især hvis de nye regler for bebyggelse blev endelige. Jo mere en fremtidig grundejer kan bygge på en grund, jo mere er den værd.

Sommerhus hygge eller nybyggerparcelhuskvarter
Steen mener, at forandringerne vil være en gevinst for Aarhus kommune. En borger som har råd til at købe en grund til 2-3 millioner og derefter bygge et nyt hus for det samme, har en god indtægt og bidrager positivt til kommunen. Dette står i kontrast til nogle af de borgere, som bor i området nu. De er pensionister, førtidspensionister og borgere som har en mindre indkomst. Hvis afstemningen havde været i dag, tror Steen, at forslaget var blevet stemt ned, på baggrund af den viden borgerne har nu.

Den største frygt er, at det idylliske område langsomt forvandler sig til et nybyggerparcelhuskvarter, hvor alt det naturskønne forsvinder for hver en betonmur, der bliver sat op. Nogle borgere synes, at det er en positiv udvikling, men der er mange som Steen, der frygter, at deres elskede Skæring Strand langsomt vil forsvinde:

”Det, man frygter, er, at efterhånden som naboerne ikke kan blive boende herude, så kommer der et byggeboom af nogle meget store huse. Og jeg overvejer at sige okay, sker det, så vil jeg ikke blive boende her. Så skal jeg finde et andet sted. Omvendt har jeg boet herude i snart 40 år og er egentlig ked af at skulle flytte”